Familiedag i Ebeltoft Zoo den 5. juni 2004
28. maj 2004
Igen i år har vi fornøjelsen af at kunne tilbyde en dag i Ebeltoft Zoo for børn med familier, der er tilknyttet landets børrneafdelinger på en eller anden vis.
Muligheden har vi fået, fordi Ebeltoft Zoo har doneret 1.500 stk. billetter, som vi kan distribuere til landets børneafdelinger.
Billetterne dækker, foruden at familierne kommer gratis ind, også en Safari-tur på Savannen. Dagen i Ebeltoft Zoo vil byde på mange forskellige oplevelser. Der vil være mulighed for kamelridning, at se en Falkonér-opvisning og meget meget andet.
Som noget helt specielt vil vi i år lave konkurrencer og underholdning i løbet af eftermiddagen, hvor flere kendte stiller sig til rådighed for Børneprojekt Danmark. Elementerne i konkurrencerne er tilgængelige for alle familier. Præmierne i disse aktiviteter tilfalder den børneafdeling, hvor vinderen kommer fra, men samtidig er der også en erindringsgave til disse vindere.
Ebeltoft Zoo er en moderne zoologisk have, hvor dyrene har masser af plads og hvor den dyreetiske standard er meget høj. Bl.a. har Ebeltoft Zoo for nylig modtaget tidligere forsøgsaber på pension, som skal have det godt resten af deres liv, efter at have tjent videnskaben trofast. Ebeltoft Zoo har nøglen til skønne oplevelser med dyr på helt tæt hold for hele familien.
Sponsorer på dagen:
Tuborg & Coca-Cola (drikkevarer)
AB Catering & Diplom Is (bespisningen)
Ebeltoft Zoo (indgangen samt arealer)
Playstation2 (præmier og gaver)
EA Games (præmier og gaver)