Familiekredsen
Har dit barn fået en alvorlig sygdom, så har du måske behov for at tale med andre, der har været i en lignende situation – helt uforpligtende.
Familiekredsen er en akut, døgnåben selvhjælpstjeneste for familier med alvorligt syge børn, hvor forældre, der har oplevet at have et barn med en alvorlig sygdom, men som nu er kommet ud på den anden side, stiller sig til rådighed for familier, der netop nu gennemlever den krise, det er at have et sygt barn.
Ofte kan det være en stor hjælp blot at tale med nogle, der har haft lignende oplevelser, og som kan give råd, opmuntre, forklare hvordan de selv kom igennem krisen og fortælle om de problemstillinger, der kan vente forude.
Kontaktpersonerne er ikke psykologer, men almindelige mennesker som har været ude for den ualmindelige situation, som det er at have et alvorligt sygt barn. Kontaktpersonerne er der ikke for at løse problemerne, men for at lytte og måske give råd.
Samtaler, navne og telefonnumre på folk som ringer til en kontaktperson er fortrolige, bliver ikke registreret eller ikke refereret nogle steder.
Kontaktpersoner
Nedenstående kontaktperson repræsenterer familier, der stiller sig til rådighed for netværket, og som du kan ringe til 24 timer i døgnet, hvis du har et alvorligt sygt barn.
Thomas og Linda, telefon: 2217 4950
Læs Thomas og Lindas historie
Har du lyst og overskud til at blive kontaktperson i Familiekredsen, så kontakt Børneprojekt Danmark på sport@mvb.net for nærmere information.