Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Stomiforeningen om Ebeltoft Zoo-arrangementet

4. oktober 2005

Stomiforeningens medlemsblad for september/oktober bringer en artikel om Børneprojekt Danmarks arrangement i Ebeltoft Zoo & Safari. Du kan læse den her:

Familietur med Børneprojekt Danmark

Børneprojekt Danmark inviterede søndag den 5. juni, blandt andre "stomi børn" og deres familie i Ebeltoft Zoo. Vi var en af de heldige familier som fik invitationen. Vel har vi før haft gode oplevelser i Ebeltoft Zoo og vel har vejret før vist sig fra en pænere side, men alligevel var det som det hele bare flaskede sig denne dag. Allerede ved indgangen blev vi godt modtaget og fik udleveret billetter til safari tur, mad, sodavand og is. Selv Påfuglene ville imponere os og gik rundt mellem publikum og pralede med deres flotte fjerdragt. Kokken Nikolaj Kirk kom for at lave frokost til og med børnene. Katrine og SofieDe små heldige asner fik dejlig grillmad, hornfisk, kylling, kalve- og oksekød med salat og dressing til. Derefter en herlig dessert med al den dejlige frugt som man kan ønske sig. Vi voksne fik lov at smage den spise, som det ellers normalt er ungerne der bliver spist af med, en veltillavet fransk hotdog og den smagte da godt. Men indrømmet, Nikolajs mad var noget mere tiltalende. Sjov ide at bytte om på menuerne og super at ungerne fik lov at være med til at lave maden. Safarituren var meget lærerig, og man får simpelthen 10 gange mere ud af både at se og at høre om dyrene. Vi kom også til falkoneropvisning. Katrine og SofieOgså her var det helt store show sat op for vores skyld (tror vi nok). De første aktører på scenen var 3 høge, og de stak simpelthen af. Først sidder man og tror det er for sjov, men det var det altså ikke. Til sidst vendte bæsterne tilbage og opvisningen blev gennemført. Børnene fik lov at holde høgen Felix. Men 2 af de frække høge ville ikke lade sig indfange, så resten af opvisningen blev gjort rigtig spændende af disse 2 banditter, som igen og igen fløj ind og drillede de andre optrædende fugle. Falkoneren Hans havde sved på panden, men vi andre nød forestillingen og det gjorde bestemt ikke noget med de drilagtige høge. Det var som I nok kan forstå, en helt igennem dejlig dag med rigtig mange gode oplevelser. Tak til Børneprojekt Danmark, til Nikolaj Kirk og til alt personale i Ebeltoft Zoo.

Mange hilsener fra
Katrine, Sofie, Rolf og Annita


Thomas Wæver, Frivillig projektleder

At kunne hjælpe syge børn efter selv at have mistet et sygt barn er drivkraften for mig. I Børneprojekt Danmark har vi muligheden for at gøre en forskel.

Thomas Wæver, Frivillig projektleder

Nyhedsbrev