Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Le Mans set gennem et barns øjne

2. september 2011

Le mans
For at komme ned til Le mans skulle jeg først kører i bus i 24 timer. Det var en lang tur, men heldigvis var der nogle stop undervejs og der var nogle andre drenge med i bussen, som jeg kunne snakke med. Vi kørte onsdag eftermiddag og var dernede torsdag til middag. Da vi kom derned modtog Ole os.
Vi skulle bo i telt, så vi startede med at pakke ud. Om aftenen spiste vi mad i K-rejsers telt. Det var rigtig godt, der var to lange borde fyldt med mad på og det smagte rigtig godt. Om fredagen inden vi skulle spise til middag var vi så heldige at vi fik besøg af Tom Kristensen. Jeg fik en masse autografer af ham, det var bare sejt. Han fortalte også om hans team og deres bil, det var spændende at høre på. Bagefter spiste vi middagsmad, som var blevet lavet i en stor lastbil, hvor der var køkken i vognen på lastbilen.
Så tog vi til kører-parade i Le mans by. Der var rigtig mange flotte og fede biler. Der var også sjove biler og seje motorcykler. Om aftenen gik vi ned og kiggede på racerbanen, det var bare sejt, når de drønede rundt og larmede. Rundt om banen var der en masse boder, som vi også kiggede på.
Om lørdagen efter morgenmad smurte vi en madpakke til at tage med ovre når vi skulle se løbet om eftermiddagen. Vi stod ved Dunlop kurven. Vi havde ikke gang stået der en time, da McNish prøvede at snige sig indenom Anthony Beltoises fra Luxury Racing som kører Ferrari. De ramte ind i hinanden og ind i gruset. Tom Kristensen nåede ikke engang at komme ud og kører. Det skete lige kort fra hvor vi stod, det var lige op over bakken at hans bil blev smadret. Øv. Men løbet sluttede da søndag med at Audi vandt Le mans. Lørdag aften var der fælles aftensmad i vores telt og det var rigtig hyggeligt.
Da vi skulle hjem, var køreturen ikke så slem, da jeg havde fået nogle gode kammerater. Vi blev også enig om at holde kontakt med hinanden, når vi kom hjem. Vi snakkede og spillede kort på vej hjemad i bussen. Vi snakkede også meget om hvordan det havde været dernede og vi synes alle at det havde været en spændende oplevelse og jeg gad godt med igen.

Hilsen Mads


Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Den der specielle følelse i maven. Det kan være over store som små ting. Men man ved, hvornår man er del af noget større, noget godt

Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Nyhedsbrev