Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Syge børn i Ree Park Safari

7. juli 2014

Søndag den 7. september 2014 inviterer Børneprojekt Danmark 60 syge børn med tilknytning til Randers, Viborg og Odense sygehus samt Aarhus Universitetshospital til en oplevelsesdag i Ree Park Safari.
Det bliver en dag fyldt med spændende oplevelser, f.eks. skal børnene på safaritur i en åben landrover på savannen, de skal på walking safari med guider, og for de der har lyst, bliver der også mulighed for at deltage i en slangefremvisning!
Ree Park byder på en masse andre muligheder, Parken favner vidt med giraffer, bison, bjørne, løver, geparder og en masse andre spændende dyr, så der bliver nok at se til.
”Vi glæder os til at byde Børneprojekt Danmark og de 60 syge børn velkommen den 7. september” udtaler direktør for Ree Park Jesper Stagegaard. Han fortsætter ”at kunne give børn en oplevelse, hvor man kommer helt tæt på dyrene, er altid en stor fornøjelse. Vi har rigtig mange børnefamilier, som kommer på besøg, men det er naturligvis særligt, når man får besøg af børn og familier igennem Børne Projekt Danmark.”
Børneprojekt Danmark sørger også for maden på dagen. I et tæt samarbejde med kokken Martin Ib fra SPISERIET8000 og MIBevent, vil han sørge for at børnene får fyldt maverne op, der skal en god kost til at skabe energien til at komme rundt i hele haven. ”Jeg glæder mig til den 7. september” udtaler Martin Ib og fortsætter ”Det er dejligt, at kunne bruge en dag på at lave mad til ungerne i denne fantastiske Park – jeg glæder mig!”
Ledende oversygeplejerske Marie Rosbjerg fra Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital er også glad og taknemlig for at kunne få lov til at sende børn med fra Hospitalet. ”Sådan en dag giver børnene og familien et fantastisk boost i en hverdag, hvor sygdom fylder en del”
Børneprojekt Danmark vil ønske alle en god sommer.


Tom Kristensen, Racerkører

Selv i den mest travle kalender bør vi finde tid til at hjælpe de børn, der har det svært herhjemme. Gennem Børneprojekt Danmark kan jeg personligt give en hånd, der hjælper.

Tom Kristensen, Racerkører

Nyhedsbrev