Astmasyge børn får stor håndsrækning
3. marts 2003
For præcis én måned siden sluttede en auktion på Internettet, hvor interesserede kunne byde på en middag med en kendt dansker. Det var boghandlerkæden Bog & idé, der stod bag idéen, og det samlede overskud på 100.000 kr. gik ubeskåret til Børneprojekt Danmark.
Børneprojekt Danmark arbejder for at hjælpe syge børn på landets børneafdelinger, og i morgen, den 4. marts 2003, vil én af disse afdelinger så få en stor håndsrækning.
Presseinvitation – mød Don Ø m.fl. på Aalborg Sygehus
Pressen inviteres derfor indenfor på børneafdelingen på Aalborg Sygehus den 4/3 kl. 12.30, hvor overlæge på afdelingen Uffe Meldgaard Andersen vil være til stede for at løfte sløret for, hvordan pengene vil blive brugt.
Til stede vil endvidere være projektansvarlig hos Bog & idé, Jonathan Løw, samt én af de kendte danskere, der bakkede op omkring auktionen: Parkens Flemming Østergaard, alias Don Ø.
Don Ø skal spise middag med sin højeste byder den 6. maj 2003 i Grøften, Tivoli, og han har været så begejstret for projektet, at han i sidste uge valgte at donere yderligere 5000 kr. til formålet, så det samlede beløb løber op i 107.000 kr.
Endelig vil også repræsentanter fra Børneprojekt Danmark være til stede.
Den nøjagtige adresse er:
Auditoriet
Aalborg Sygehus Syd
Hobrovej 18-22
9100 Aalborg.
Vi håber at se jer i morgen!
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Jonathan Løw, Bog & idé projektansvarlig
Tlf.: 25 27 63 39,
E-mail: jfl@bogpa.dk
Peter Kjer, Børneprojekt Danmark
Tlf.: 86 11 90 55,
E-mail: peter@boerneprojektdanmark.dk